De små glæder i hverdagen.

Kan jeg på sådan en søndag i december hurtigt liste op:

- Varm the på kanden.
- Stearinlys i vindueskarmen (ja ja, jeg ved godt det nye er, at de er sundhedsskadelige!)
- Hele sofaen for mig selv, og en slumrende kat på puden nedenunder.
- En rest kage, jeg fandt i fryseren.
- En chick-flick med Jude Law på tv.
- 3.g.'erne der går på skriveferie fra imorgen = 8 timer mindre i ugen op til Jul.

Lanciers, Lykke og Lærerband.

Det er den tid igen: skolefester på Hjørring Gymnasium. Jeg var til festen igår, den sidste aften. Der er musical (er skolekomedie et skældsord?), fællesspisning, lanciers og forskellige bands til slut. Det er så fint som eleverne laver musical selv, og selv arrangerer så mange ting med musikken, kostumer og hvad har vi. Det er sejt, og de så da også så glade ud igår aftes. Sidste aften er jo også noget særligt, de bliver helt sikkert fyldt med store følelser og tænker, at det er det sejeste de har gjort, og at de bare kunne fortsætte meget længere tid med stykket. De andre medspillere er pludselig deres bedste venner - ever! Det er hyggeligt, og skaber sammenhold. Jeg kunne i hvert fald ikke lade være med at smile lidt, så glade så de ud.

Les Lanciers. En fin tradition, og eleverne er flotte i deres stiveste puds. Igår havde en enkelt kvadrille fundet rokokko-udstyret frem, det var rigtig flot! Imponerende at de dér Indie-drenge kan se så ranke ud når man gi'r dem en jakke på og tænder for musikken.

Lærerbandet havde i år udvidet repertoiret en smule - det var uventet, men sejt! Igen i år var de rock gods, og jeg er ikke bange for at indrømme, at jeg er en af deres groupies! Mig og resten af skolen. Vores job er nu ret sejt, selvom det bare var en helt almindelig onsdag. Vi er faktisk som regel omgivet af glade, søde, unge mennesker det meste af tiden.

Vinterferien er lige om hjørnet. Ingen super-afslapning til mig, jeg tager med Kollega-Nina til Nordspanien sammen med vores Talentelever. Det bliver rigtig fedt: vi skal ned på samarbejdsskolen IES Lama das Quendas, i Chantada. Vores 6 Talentelever skal følge en masse sprogundervisning, undervise de spanske elever i dansk og bo privat hos spanske familier. Det bli'r fedt for dem, tror jeg. Nina og jeg skal undersøge området, til når vi skal have en klasse med derned næste efterår til en klasseudveksling. Så noget af tiden skal vi på outings. Lækkert. Jeg tænker også ost, pølse, brød, tapas...mmm...es genial! Tjek forøvrigt vores 2:48 min of fame på Kanal Hjørring!

Over and out. Theen venter i køkkenet - det er da ren lykke!

År 2011: afholdenhedens år?

Jeg siger det bare: der er rugmel i dejen fra nu af. Jeg har købt 10 bananer, som jeg agter at spise. Projekt "tøm-fryseren" er skudt i gang. Jeg har fået frisk luft idag. Jeg har smidt avisstakken i papir & pap genbrugscontaineren. Jeg har rettet en stak opgaver. Jeg har fået læst den bog færdig, som jeg gik igang med i marts. Kom ikke her, 2011!

Vi talte om, hvad vi gerne ville opnå i 2011, hvor jeg var Nytårsaften. Hellere det end Nytårsfortsætter, tror jeg. Det er vel sjovere at sige, hvad vi gerne vil, istedet for det vi ikke vil. Mange af os ville gerne fortsætte med at være heroes på vores respektive jobs (og mange af os pædagogiske heroes!). Det er et godt mål. Flere heroes i hverdagen. De didaktiske fyrtårne slår til igen. Ungdommen kan glæde sig!

Jeg tror også, det er vigtigt at have et mindre mål, som måske er mere håndgribeligt. Derfor: jeg vil gerne spise morgenmad i hvert fald 3 ud af 5 dage. Hjemmefra. Ikke en bolle jeg køber klokken 10. Hjemmefra. Vi snakker ikke noget stort og vildt, bare en omgang havregryn eller en klat yoghurt. Det er sundt, og også noget heroes har brug for. Et lille mål, der nok burde være opnåeligt. Jeg vender tilbage med status på projektet.

Nå ja...og flere sko. Det vil jeg gerne have.

Tid til pause og portvin.

Det er ikke mere Jul som sådan, men der er stadigvæk den skønne, skønne juleferie, der er over os. Jeg slapper af, det kan jeg ligeså godt sige. Ikke fordi jeg har slappet af hele dagen, jeg har faktisk også ryddet ud på hylderne med film (de-cluttering, anti-materialisme...alt det der) og været nede hos Krejler-Læsehesten og byttet til et par nye. Ikke fordi man kan se det på hylderne, men jeg ved, det er sket, og det er vel det, der tæller?

I min hylde-oprydningsfase stødte jeg på et glædeligt syn: 2 flasker med portvin, som til min store forundring begge var åbnede. Ak og ve, det dur virkelig ikke! De kan jo godt gå hen og blive for gamle, den slags, og det ville jo være så ganske forfærdeligt. Det går virkelig ikke! Derfor arbejdes der i skrivende stund på at gøre noget ved de halve flasker. Heldigvis kommer Ann snart herop, det kan være hun kan hjælpe mig med projektet? Ellers må de med over til Nytår, jeg ved at værtinden værdsætter portvin ligesom jeg gør, og mon ikke den kan gå til desserten...eller bare...med sig selv, fordi vi kan?

På spadsereturen gennem byen var det selvfølgelig umuligt ikke at lægge mærke til udsalget. Jeg synes altid det er lidt snyd når butikkerne starter udsalget allerede nu, vi har lige købt julegaverne, og så kan vi finde dem på udsalg d. 27.december. Jamen, hvad er det da for noget?! Selvom jeg er imod det tidlige udsalg er jeg alligevel lidt hemmeligt på jagt efter storesøstrene til min fantastiske julegave: de røde sko!De findes nemlig også som støvler, og det skal da ikke være en hemmelighed, at jeg rigtig gerne ville have dem også. Især fordi Sofie Schnoor som en af de eneste har forstået, at ikke alle kvinder har fede ben og ankler, så hun laver rent faktisk støvler, som passer til mine petit ben, og det er intet mindre end fabulous! Desværre ser det ikke endnu ud som om, at heldet er med mig. Så må vi se i de økonomiske kort, om det kan bevilges alligevel, hvis trangen til røde støvler bliver alt for stor til at ignorere. Det kunne jo være.

Ude over Østre Anlæg er der et par familier, der i de sidste par dage har testet fyrværkeri. Jeg forestiller mig, at det er nogle familiefædre, der skal være sikre på at deres fyrværkeri er det optimalt sejeste til d. 31. Det er lidt tosset, men minder os selvfølgelig om, at det er ved at være slut på endnu et år. År 2010 rinder ud. Måske vender jeg tilbage med en status over året der gik, eller en liste over Nytårsfortsætter?

Kærlighed til kager - og egen avl.

Det er sæson for afgrøder igen. Jeg er vild med det...der er noget sejt i at sætte et lille frø i det spæde forår, og så ser man ellers mig stå i køkkenet her d. 9. september og bakse med en kæmpestor, lettere uhandy squash, der skal rives i en kage. Nature giveth, må jeg nok sige. Håber, at 3m værdsætter kagen imorgen.

Sommeren er smuttet for mig i år, synes jeg. Jeg nåede næsten ikke at mærke den helt nede i maven, og så var det første mødedag på gymnasiet, og nu tæller vi ned til studieture og efterårsferier. Er det mon, fordi jeg er ved at blive gammel, at tiden flyver så hurtigt, eller har jeg fået mere at se til? Eller er det bare en fornemmelse jeg har...