Nu Sner det!

Stod intetanende op imorges, og skulle op på cyklen til stationen i tide til toget klokken 07:01 (why, oh why?), og lur mig, om ikke det sneede? Jo, det gjorde det! Der lå et idyllerisk lag sne, og det kom stadig ned på vejen til stationen, fik nemlig et dekorativt lille lag på tøjet. Hyggeligt.

Det var første gang i det nye år jeg skulle med morgentoget, og det i sig selv er vel altid en blanding af usselhed og spændthed. Usselhed fordi...ja, kl. 07:01 siger vel sig selv? Spændthed fordi...er de der mon? Togkæresterne, naturligvis. Hvordan er mon Nytåret gået for dem?

Og jo, de var der. Jeg ved snart ikke...jeg har en ny idé til plottet. Nu sidder de nemlig ved siden af hinanden, de snakker og smiler...men holder ikke i hånd eller læner hoveder. Og de læser gratisaviser. Kan det tænkes, at de måske har haft den spændende affære på jobbet i kopirummet eller et andet klichésted, men at de nu er holdt op igen, fordi der er for stor afstand fra Midtbyen og ud til Vestbyen? Eller kæresten hjemme, der er lam fra livet og ned er alligevel the one and only? Eller de fandt bare ud af, at det ikke duede, fordi...de kun kan tale sammen i toget? Og nu forsøger de sig med det gode kollegaskab igen???

Jeg ved det ikke. Men synes bestemt at the plot thickens...

Ny Dag, Ny Måned, Nyt År.

Et helt nyt år ligger foran os, og i år bliver det året, hvor det handler om at være great og fabulous, og ikke mindst at sige det til folk, når de også er det. Har haft mange opbyggelige samtaler med min altid vise søster, og sammen er vi kommet frem til, at det vist er på tide, at vi stiller krav til os selv og omverdenen, for alt andet er vi nok i virkeligheden for great til.

Men nu er hende Ann jo også ret så klog, og cool. Og ikke mindst ved hun, hvornår der skal siges det helt rigtige til folk, der lige trænger til et spark (blidt, men insisterende, naturligvis!) bagi. Lidt det samme som at sige "Nu tager du dig lige en kiks, bette ven!". Så tak for det, Schwester, det er dejligt at få engang imellem.

Overspringshandler lige p.t.. Burde forberede mig til ugen der kommer. Nu skal jeg nemlig på det der arbejde igen. Og skal planlægge nogle forløb. Men mon ikke jeg når det hele alligevel, når først jeg får startet? Arbejde under panisk pres bliver også altid spændende, og det er jo det vi går efter som kandidater på Hjørring Gym. Det er i hvert fald min approach til tilværelsen deroppe.

Smed juletræet ned i gården idag...kan ikke helt bestemme mig til, om jeg er vemodig over det.