Tilsyneladende Tilforladelige Togkærester...

Fortsætter ufortrødent projektet med at observere i toget. Sidder nu konsekvent med fronten mod kæresterne, hvis jeg ser Togfyren i toget...det andet var bare for pinligt.

Udviklingen er som følger: For 2 uger siden så jeg dem igen. Det var sødt. Hun sad med hovedet på hans skulder meget af turen, og de grinede og hviskede sammen. De var vist grebet af julestemningen, eller udsigten til en julefrokost i kopirummet eller et andet klichésted. Jeg tror bestemt, det gik godt for dem.

Og så er det her, der kommer et twist...men jeg er ikke sikker på det er et twist, eller om jeg bare ikke kan se ordentligt i mørke, eller digter. Men her kommer det: I sidste uge kom jeg cyklende hjem fra arbejde, det er jo vinter, og var blevet lidt mørkt. På Bonnesensgade ser jeg et par komme gående med hinanden i hånden. Jeg cykler forbi, men idet jeg gør det, får jeg en snigende fornemmelse af, at det da vist var Togfyren!!! Men ikke Togkvinden! Jeg var et kort øjeblik ved at vende cyklen, men synes så også det nok var for meget. Men det lignede så meget ham...

Understøtter teorien om, at de kun er togkærester. Hmm...

Så forøvrigt Togfyren alene i toget i morges. Så han brødbetynget ud? Jeg er i tvivl, måske digter jeg bare det hele? We shall never know...

Dannelse - En Kompetence?

Er på kursus, teo.pæd 2. Ganske spændende egentlig, vi skal lære om "Kompetencetænkning, dannelse og ny faglighed". Sikkert ganske brugbart i hverdagen.

Nu sker det så, at man ender på internettet i disse bærbar-computerdage. Og på Facebook kan man jo så mødes med folk, der ligesom en selv overspringer på et tilsvarende kursus et andet sted i landet - her taler jeg naturligvis om Højskolelærer-Anders. Der er på kursus i dannelse.

Det er ingen hemmelighed at Anders er ved at blive hjernevasket, og er godt på vej til at blive indhyllet i hele det der grundtvigianske livssyn, som man jo godt kan pakke sammen i det moderne liv, egentlig. Ifølge Ivan I og mig. Vi lærer om dannelse som en kompetence, der kan udvikles og ændres, men Anders der jo er hjernevasket, mener ikke at det er en kompetence, men derimod et flydende begreb der udspiller sig af interaktionen imellem jeg'et og verden. Så er det vi siger, herfra gymnasiefløjen: er det ikke også en anden måde at tale om kompetencer på? Er det ikke bare en slags pernitten påtagethed at sige, at kompetencer er for hårdt et begreb at sætte på dannelse?

Og handler det i virkeligheden ikke mere om, at dannelse, og i hvert fald almendannelsen, skal tilpasses og ændres i forhold til de nye, unge mennesker, så det bliver tiltalende og spændende for dem, at uddanne og derigennem danne sig? Det tror jeg.

Kompetenceudvikling på højt plan!

Noget Du Skal Vide...rocks!

Hvor er det sejt! Janni har fået Årets Debutantpris for sin lyserøde bog Noget du Skal Vide. Det er rimelig sejt. Men så igen, har jo i lidt tid gået og mistænkt Janni for rent faktisk at være sej. Glæder mig virkelig på hendes vegne, og er spændt på, hvordan det skal gå med næste bogprojekt.

Indtil da må vi se, om ikke Janni sponsorerer en lille flaske snaps til årets julefrokost i Saltum?

The Players are all Dead!

Var på udflugt idag. Og ikke bare en udflugt, som jo ellers er dejligt nok. Men næ, en arbejdsrelateret udflugt, til Nørresundby Gymnasium, hvor vi skulle se teater. Rigtige, levende mennesker, der skuespiller lige for næsen af os. "American Drama Club" var på turné og stoppede i den anledning i det nordjyske, og de spillede Shakespeare's Hamlet. Som engelsklærer er det næsten for godt til at være sandt, det er jo kulminationen af lækkerhed. Selvom Hamlet er irriterende, og vor ven Kenneth Branagh ikke har gjort noget for at hjælpe på det billede.

Afsted skulle jeg, med vejleder Frans og hele 3a - nu skulle de have noget kultur, skulle de. Og jeg glædes da ved, at de sagde, at det var helt vildt fedt. Håber ikke, at de lyver. For teater er sejt, og det er supercoolt hvis eleverne får smag for det.

Synes stykket var fint sat op. Der var 7 skuespillere, så alle havde jo dobbeltroller. Selv Hamlet, men dog kun en munk, så man ikke kunne se rigtigt det var ham. Imponerende, at et forholdsvis lille ensemble kunne klare det så flot. Jeg blev suget ind i det, efter der var gået lidt tid. Og det er jo hele idéen med teater. Det rocks.

Togkæresternes Tungsind?

Jeg er ked af at sige det, men jeg tror der er en lille kurre på tråden med togkæresterne. Det er lidt tid siden jeg har set dem (tak, fordi der er så mange skemaændringer, at jeg ikke skal møde klokken 8 regelmæssigt!), men i mandags så jeg togfyren. Alene. Men det var nu også med toget klokken 8, og ikke det klokken 7. Måske det har noget at sige. Men nedtrykt så han nu ud, morgenen taget i betragtning.

Idag kom forløsningen. Jeg stiger ind i toget, og der sidder han. Han virker ikke superglad, men sidder og sms'er. Ikke forventningsfulde sms'er, ligner det. I ved, i stil med: "Så, skat, nu er der kun 7 minutter til vi ses igen. Kan ikke vente!"

Vi ankommer til Vestbyen. Ind stiger hun. Jeg forventer den store gensynsglæde, som er vanen med dem. Store smil og hvad har vi. Men nej, skuffet igen. Han smiler svagt, og det samme gør hun. Derefter bruger hun, årstiden taget i betragtning, urimelig meget tid på at tage halstørklæde, vanter og frakke af. Jeg tror et kort øjeblik at hun vil sætte sig overfor ham, men hun sætter sig nu ved siden af ham. Men de sidder og læser i hver deres gratisavis og veksler kun få ord med hinanden. Hvor er intimiteten? Hvorfor er de ikke længere kvalmende kærlige?

Hvad kan der være sket? Er det bare en efterårsperiode, hvor de ikke er så sprudlende, eller er det noget mere seriøst? Jeg håber, de finder ud af det.

(PS: Jeg tror jeg vil øve mig lidt i det med observationer. Punkt 1, så skal jeg sidde med fronten mod det, jeg vil observere, og ikke med ryggen til. Tror lidt, at jeg ikke var helt diskret med det idag, men jeg var bare så spændt. Og så derefter lidt ked af det.)

Den humanistiske enklave slår til igen.

Så var jeg i Vrå, på højskolen. Skulle udvide min horisont og networke med kolleger. Temalørdag om Ian McEwan og hans forfatterskab, men særlig fokus på Atonement, bog og film. Interessant, og Jeppe Stricker, som jeg kender, holdt et meget interessant oplæg. Vrå Højskole er meget idyllerisk, og alt i alt en god lørdag.

Men ak og ve...sådanne arrangementer tiltrækker jo i sagens natur et lidt forskelligt publikum. Jeg vil sige, at Jeppe og jeg for det første trak gennemsnitsalderen betydeligt ned. Så følte vi os lige unge og hippe dér. Der var vist en blanding af pensionerede lærere, og næsten pensionsklare lærere, og så de andre pensionister, der bare tager afsted til den slags ting for at få lørdagen til at gå og for at høre lidt foredrag. Det er bestemt også i orden.

Men det er sørme da ikke i orden at sidde til frokosten og brokke sig over, at oplæggene ikke er sjove nok, og at de ikke får lyst at læse bogen. For det første: oplægget til dagen var nok, at man skulle have læst bogen! For det andet: hvad er det for en holdning at oplæg skal være sjove!?

Bed mærke i denne udtalelse, som jeg vil huske for eftertiden: "Den humanistiske ph.D-enklave kan tale en død hest ihjel."

Tak for det.

Tanker om F. Scott Fitzgerald. Det holder!

Fra F. Scott Fitzgerald The Crack-up - "Echoes of the Jazz Age" fra 1931:

By 1926 the universal preoccupation with sex had become a nuissance.

I remember a perfectly mated, contented young mother asking my wife's advice about "having an affair right away", though she had no one especially in mind. "Because don't you think it's sort of undignified when you get much over thirty?"

Tak til Ann, for denne opbyggelige note, som jeg kan bruge i aften, hvis der er nogen, der skulle tage anstød af, at det er Lars Riber og jeg der er host/hostess til festen, og ikke Steen og jeg.

Tanker om Togtale.

Desværre, intet nyt om togkæresterne, men endnu en sociologisk observation fra ruten Hjørring-Aalborg:

Jeg sidder og slapper af efter en lidt hård dag med en af kollegerne på vej hjem med toget kl. 14:11 fra Hjørring. Der stiger en kvinde på i Vrå. Det i sig selv er der nok ikke noget underligt i, da der, Vrås størrelse taget i betragtning, faktisk stiger temmelig mange mennesker af og på i Vrå. Men det var et sidespring.

Kvinden her har knap sat sig ned, før hun går i gang med at telefonere. Jeg er lidt ambivalent omkring det med telefoner og toge/busser/Føtex...men hun telefonerer i hvert fald livligt. Der er også noget at fortælle, det må man gi' hende. Hun er tydeligvis på vej hen til en datter/veninde, fordi der er en, der har begået selvmord med en masse piller! Og nu står datteren/veninden så med et nyfødt barn! Jamen, det er da forfærdeligt! Og der var også noget med, at der var nogen, de ikke vidste hvor var. Forfærdeligt!

Vi sad så og snakkede lidt om, hvor meget vi er parate til at tale om i toget. Hvor går grænserne? Hvor meget vil jeg egentlig afsløre i toget? Jeg ville nok helt sikkert ikke tale om den slags som kvinden fra Vrå gjorde, men sådan er der nu nok så meget.

Men er det så ok at lytte til den slags, når jeg ikke selv er indstillet på at bidrage med noget? Hvorfor er det så fascinerende at lytte til det? Hvorfor havde jeg lyst til at høre den anden ende af samtalen? Jamen, det var reality-tv lige foran os! (eller, i den næste sektion i toget...)

Er nu alligevel glad for, at vi herhjemme har slået op med tv, så vi ikke har alle de der kanaler...jeg ville nok blive suget ind i det. Jeg ved det.

Tanker om Togkærester.

Nu tager jeg toget til Hjørring rimelig regelmæssigt, og om morgenen følges jeg med at par derop, og også om eftermiddagen, når jeg når et bestemt tog. Eller...nu siger jeg følges, det er nok så meget sagt, men jeg observerer dem. Tror ikke, de observerer mig, for de observerer nok mere hinanden.

Det er egentlig et meget sødt par: de er begge ret smarte at se på, I kender typerne - fyren har smarte briller og lækkert tøj, og pigen er også lækker at se på med det rigtige tøj. Og så ser de bare så forelskede ud, og sidder så tæt sammen i togsæderne...jamen det er lige til at få kvalme over, samtidig med at det er meget sødt.

Men her er finten, som jeg ikke helt forstår: fyren står altid på på Aalborg St. sammen med mig, men pigen stiger først på i Vestbyen. Og det samme om eftermiddagen, hvor hun stiger af først. Og det er ikke bare engang imellem...det er altid. Hvad er nu det for noget? Selvfølgelig kan de være nye kærester, og har ikke som sådan slået pjalterne sammen endnu, men alligevel - hver dag sover de for sig?

Jeg ser følgende mulige scenarier:

1) De er begge helt vildt kristne, og tror derfor ikke på det med at sove/bo sammen før de er gift. Jeg hælder ikke selv så meget til denne version, af flere grunde: de ser for smarte ud til at være kristne (no offence!), og de ser for gamle ud til det, for hvis grunden var at de var kristne, så ville de være gift med hinanden, så de kunne gøre det frække. Det er jeg sikker på.

2) En af dem, eller begge, har andre kærester. De arbejder samme sted, og har fundet ud af, at de kan lide hinanden, og gør nok det frække i kopirummet eller et andet klichésted. De har endnu ikke fået taget sig sammen til at slå op med deres respektive kærester, fordi der er lejlighedslån/billån/den lækre sofa der skal deles at tage hensyn til. Eller den ene af dem har en kæreste, der er lam fra livet og ned...eller hvad har vi. Denne version holder mere, for jeg lagde faktisk mærke til idag, at fyren så en lille smule nede ud, da hun var stået af i Vestbyen. Hvorfor? Fordi han skulle hjem til kæresten der er lam fra livet og ned, og hellere ville tilbage til kopirummet eller det andet klichésted med sin togkæreste.

3) De er simpelthen togkærester, og kun togkærester. De har begge fundet ud af, at det kan være lidt kedeligt at køre i tog hver dag, og så har de fundet sammen for at have en at holde om og kysse med i toget. Så går selv turen til Hjørring hurtigt, kan jeg forestille mig. Og de er fri for alle bekymringerne omkring parforholdet når de så kommer hjem om eftermiddagen. Tja...det er da en mulighed, men igen, så tror jeg fyren er begyndt at ønske mere af pigen.

Jeg vender tilbage, hvis jeg får mere info.

Organisationstalentet slår til igen.

Ja, det er nemlig rigtigt. Det er nu på torsdag, at jeg skal have det såkaldte "første besøg" på gymnasiet, hvor min tilsynsførende Helen kommer og kigger på mig undervise henholdsvis 1e og 2y. Spændende. Jeg er klar, og føler mig forberedt, så mon ikke det altsammen går fint? Jeg tror det.

Det er nu ellers noget med at organisere ting, de her besøg handler om. Os kandidater skal vise, at vi kan planlægge, og vi laver sekvenseringsplaner og halløj. Jeg tænker, at det er fint at kunne lave den slags overvejelser, og at det kan være godt i nogle perioder at lave planlægning på den måde, men måske vil jeg ikke komme til at planlægge tingene så nøje altid. At planlægge timerne i minutter er nok også lidt vel optimistisk, når vi også har med kaos-faktoren gymnasieelever at gøre. Det handler vel både om planlægning, men også om at holde kaos i skak - at kaos skal være udenfor, og ikke indeni. Og så skal vi heller ikke glemme, at lidt kaos i hverdagen nok i virkeligheden er helt ok. Både for mig, og for eleverne. Og måske også generelt?

I sidste uge var jeg i Bjerringbro, på Nørgaards Højskole. Jeg har været der før, da jeg var barnepasser i en efterårsferie for nogle år siden, og det var hyggeligt at være der igen. Det er en fin højskole, og Jesper Trier, der arbejder der, virker helt vildt superglad for sit arbejde, og det er altid dejligt at se. Der er nu også en helt speciel fornemmelse omkring højskoler. Ved ikke, om jeg er helt flippet nok til det arbejde, men tanken om det er tiltalende. Gymnasie-verdenen er nu nok i virkeligheden fin nok for mig, for der kan jeg stadigvæk være lidt flippet, men ikke helt så flippet alligevel. Balancen igen.

I næste uge er der efterårsferie! Efter besøget torsdag, skal jeg bare lige have nogle timer fredag, og så er der bare sweet living i en uge. Yes! Så er der nok nedskalering af kaos i hverdagen...

Kernesundt aftensmad...

...har jeg fået idag hos Marianne & Anders. En suppe med rødbeder, hvidkål, gulerødder og hvad har vi, altsammen naturligvis egen avl. Jeg var smart nok til at tage hen til dem efter en pose æbler lige omkring aftensmadstid, det virkede efter hensigten. Ikke, at det helt bevidst var min hensigt, men det blev det vel hurtigt, da jeg så gryden med det kernesunde mad. Det kan jeg da ikke stå for. Og så er det også civiliseret og hyggeligt at spise sammen. Steen er stadig afsted, han kommer først hjem her til aften, så det er rart at spise med nogle andre end bare mig selv.

Tænker lidt over det med det civiliserede ved at spise sammen, og at det er hyggeligt. Hvordan maden er et samlingspunkt for mennesker. Det er jo egentlig lidt mærkeligt, at det så tit er maden, der samler os, når det egentlig sagtens kunne være noget andet. Mad er bare noget, vi skal have for at overleve, men vi gør det til noget særligt, noget hyggeligt og civiliseret. Jeg tror nu også for mig personligt, så er det også vigtigt med maden. Det er da i hvert fald sådan, at hvis jeg er alene går jeg altid enten i overdrive med mad - så laver jeg lækker fancy mad til mig selv, eller også går jeg helt i den anden grøft og spiser rugbrødsmadder. Jeg er sjældent i midten, hvor jeg laver noget kedeligt hverdagsmad. Ikke når jeg er alene. Hvordan kan det være? Mærkeligt.

Men tak for mad til Marianne & Anders.

I'm getting too old for this shit.

For det første: hvad sker der med at vågne kvart over 8 på en lørdag?!? For det andet: hvorfor er der kun sådan nogle kedelige, moderne tegnefilm på tv på det her tidspunkt?!? Mon ungerne idag gerne vil se Yu-Gi-Oh eller ser de det bare, fordi det er det, der er? Og det alternativ der jo er med den lille pakke (udover naturligvis at slukke, men er det ikke for brutalt?) er AKTV. Ikke den mest opløftende tv-morgen. Bare jeg ligesom Ann havde Dick Turpin på dvd. Se, det er godt tv.

Når jeg er færdig med morgen-tv'en her til morgen skal jeg ud i kolonien. Vejret er fint, så jeg skal da lige derud og se til afgrøderne. Måske have en enkelt rødbede og gulerod med hjem. Det er så herligt med crops! Sprængfyldt med lækkerhed. Det er kernesundt! Haha, fik I den? Jeg er på vej til at blive kernesund superbruger...I think not!

Iaften holder Mette K & Bojan cand.mageløs fest, fordi de har afleveret speciale og været til eksamen. Det er da superflot, og jeg kan da godt sidde her og tænke, at det måske egentlig ville have været ok med mundtlig eksamen i forbindelse med specialet, så er der mere afslutning på det. Men selvfølgelig...det er da også nemt bare at aflevere opgaven og så vente og se hvad der sker. Hvis bare, der havde været et lille flag på kuverten med resultatet!

Forøvrigt, tyskerne er nu endelig modige nok til at lave deres udgave af "The Wave". Vi så den amerikanske tv-version i skolen, den er fra 1981, tjek den ud her. Husker den som egentlig ganske ok. Men nu kommer Die Welle, og den ser fed ud. Også rimelig sejt, at tyskerne laver den. De er kommet efter det, med at lave film, som kommer ud til et lidt bredere publikum end de tysk-interesserede. Rock on.

Åh weekend...det er dejligt. Selvom der kun er shit på tv.

Den nye computer og manglende nørde-overskud...

...gør jo så, at jeg lige p.t. tænker, at en blog herpå måske er en helt ok idé. Jeg skal jo holde teknikken ved lige, selvom der jo ikke er særlig meget teknik ved det her. Skal faktisk til et kursus sammen med min kollega Nina i den nærmeste fremtid, såfremt det bevilges af højere instanser, og så skal vi lære at lave hjemmesider. Nemt, og bekvemt hvis jeg vil re-designe min gamle hjemmeside, når jeg nu får taget mig sammen og flyttet crappet (sagde jeg det?) herover på min nye smarte computer.

Så er det weekend igen, og det er altid herligt. Jeg sidder her på sofaen med den bærbare, og multitasker med blog og tv-avisen. Det rusker derude, og jeg har haft efterårsfornemmelser hele dagen. Synes hemmeligt, det er lidt hyggeligt. For så er der dømt the, sweatre og tykke strømper.

Har modtaget en bog med posten, fordi Steen har glemt at afbestille den fra en bogklub, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal synes om. Det er Ninka-Bernadette Mauritson & Thorbjørg Hafsteinsdottirs "Kernesund Mad, som Forvandler Familien på Få Uger". For det første: hvad sker der med at hedde Ninka-Bernadette og Thorbjørg!?! For det andet: hvad sker der ligepludselig med at man ikke må få mælk??? Jeg har bladret lidt i den, og jeg ved ikke helt. Noglegange bliver man jo begejstret for ting, der står på skrift, og jeg kan godt følge idéerne om ikke at spise alt muligt crap, og at sukkeret nok burde bandlyses noget mere fra den generelle husholdning. Og så skriver hun jo, at de har fået det bedre i hendes familie, og der er breve fra begejstrede brugere...men hvem sætter også breve i en ny bog fra ikke-begejstrede brugere? Nok ikke smart salgs-teknik tror jeg. Men det værste ved bogen er nu nok, at den er fyldt med opskrifter, som jeg faktisk synes ser rigtig lækre ud. Øv. Hvem ved, om nogle måneder er jeg måske omvendt kernesund bruger...I think not!

Første blog-indlæg. Over and out.