mandag den 3. januar 2011

År 2011: afholdenhedens år?


Jeg siger det bare: der er rugmel i dejen fra nu af. Jeg har købt 10 bananer, som jeg agter at spise. Projekt "tøm-fryseren" er skudt i gang. Jeg har fået frisk luft idag. Jeg har smidt avisstakken i papir & pap genbrugscontaineren. Jeg har rettet en stak opgaver. Jeg har fået læst den bog færdig, som jeg gik igang med i marts. Kom ikke her, 2011!

Vi talte om, hvad vi gerne ville opnå i 2011, hvor jeg var Nytårsaften. Hellere det end Nytårsfortsætter, tror jeg. Det er vel sjovere at sige, hvad vi gerne vil, istedet for det vi ikke vil. Mange af os ville gerne fortsætte med at være heroes på vores respektive jobs (og mange af os pædagogiske heroes!). Det er et godt mål. Flere heroes i hverdagen. De didaktiske fyrtårne slår til igen. Ungdommen kan glæde sig!

Jeg tror også, det er vigtigt at have et mindre mål, som måske er mere håndgribeligt. Derfor: jeg vil gerne spise morgenmad i hvert fald 3 ud af 5 dage. Hjemmefra. Ikke en bolle jeg køber klokken 10. Hjemmefra. Vi snakker ikke noget stort og vildt, bare en omgang havregryn eller en klat yoghurt. Det er sundt, og også noget heroes har brug for. Et lille mål, der nok burde være opnåeligt. Jeg vender tilbage med status på projektet.

Nå ja...og flere sko. Det vil jeg gerne have.