Tanker om F. Scott Fitzgerald. Det holder!

Fra F. Scott Fitzgerald The Crack-up - "Echoes of the Jazz Age" fra 1931:

By 1926 the universal preoccupation with sex had become a nuissance.

I remember a perfectly mated, contented young mother asking my wife's advice about "having an affair right away", though she had no one especially in mind. "Because don't you think it's sort of undignified when you get much over thirty?"

Tak til Ann, for denne opbyggelige note, som jeg kan bruge i aften, hvis der er nogen, der skulle tage anstød af, at det er Lars Riber og jeg der er host/hostess til festen, og ikke Steen og jeg.

Tanker om Togtale.

Desværre, intet nyt om togkæresterne, men endnu en sociologisk observation fra ruten Hjørring-Aalborg:

Jeg sidder og slapper af efter en lidt hård dag med en af kollegerne på vej hjem med toget kl. 14:11 fra Hjørring. Der stiger en kvinde på i Vrå. Det i sig selv er der nok ikke noget underligt i, da der, Vrås størrelse taget i betragtning, faktisk stiger temmelig mange mennesker af og på i Vrå. Men det var et sidespring.

Kvinden her har knap sat sig ned, før hun går i gang med at telefonere. Jeg er lidt ambivalent omkring det med telefoner og toge/busser/Føtex...men hun telefonerer i hvert fald livligt. Der er også noget at fortælle, det må man gi' hende. Hun er tydeligvis på vej hen til en datter/veninde, fordi der er en, der har begået selvmord med en masse piller! Og nu står datteren/veninden så med et nyfødt barn! Jamen, det er da forfærdeligt! Og der var også noget med, at der var nogen, de ikke vidste hvor var. Forfærdeligt!

Vi sad så og snakkede lidt om, hvor meget vi er parate til at tale om i toget. Hvor går grænserne? Hvor meget vil jeg egentlig afsløre i toget? Jeg ville nok helt sikkert ikke tale om den slags som kvinden fra Vrå gjorde, men sådan er der nu nok så meget.

Men er det så ok at lytte til den slags, når jeg ikke selv er indstillet på at bidrage med noget? Hvorfor er det så fascinerende at lytte til det? Hvorfor havde jeg lyst til at høre den anden ende af samtalen? Jamen, det var reality-tv lige foran os! (eller, i den næste sektion i toget...)

Er nu alligevel glad for, at vi herhjemme har slået op med tv, så vi ikke har alle de der kanaler...jeg ville nok blive suget ind i det. Jeg ved det.

Tanker om Togkærester.

Nu tager jeg toget til Hjørring rimelig regelmæssigt, og om morgenen følges jeg med at par derop, og også om eftermiddagen, når jeg når et bestemt tog. Eller...nu siger jeg følges, det er nok så meget sagt, men jeg observerer dem. Tror ikke, de observerer mig, for de observerer nok mere hinanden.

Det er egentlig et meget sødt par: de er begge ret smarte at se på, I kender typerne - fyren har smarte briller og lækkert tøj, og pigen er også lækker at se på med det rigtige tøj. Og så ser de bare så forelskede ud, og sidder så tæt sammen i togsæderne...jamen det er lige til at få kvalme over, samtidig med at det er meget sødt.

Men her er finten, som jeg ikke helt forstår: fyren står altid på på Aalborg St. sammen med mig, men pigen stiger først på i Vestbyen. Og det samme om eftermiddagen, hvor hun stiger af først. Og det er ikke bare engang imellem...det er altid. Hvad er nu det for noget? Selvfølgelig kan de være nye kærester, og har ikke som sådan slået pjalterne sammen endnu, men alligevel - hver dag sover de for sig?

Jeg ser følgende mulige scenarier:

1) De er begge helt vildt kristne, og tror derfor ikke på det med at sove/bo sammen før de er gift. Jeg hælder ikke selv så meget til denne version, af flere grunde: de ser for smarte ud til at være kristne (no offence!), og de ser for gamle ud til det, for hvis grunden var at de var kristne, så ville de være gift med hinanden, så de kunne gøre det frække. Det er jeg sikker på.

2) En af dem, eller begge, har andre kærester. De arbejder samme sted, og har fundet ud af, at de kan lide hinanden, og gør nok det frække i kopirummet eller et andet klichésted. De har endnu ikke fået taget sig sammen til at slå op med deres respektive kærester, fordi der er lejlighedslån/billån/den lækre sofa der skal deles at tage hensyn til. Eller den ene af dem har en kæreste, der er lam fra livet og ned...eller hvad har vi. Denne version holder mere, for jeg lagde faktisk mærke til idag, at fyren så en lille smule nede ud, da hun var stået af i Vestbyen. Hvorfor? Fordi han skulle hjem til kæresten der er lam fra livet og ned, og hellere ville tilbage til kopirummet eller det andet klichésted med sin togkæreste.

3) De er simpelthen togkærester, og kun togkærester. De har begge fundet ud af, at det kan være lidt kedeligt at køre i tog hver dag, og så har de fundet sammen for at have en at holde om og kysse med i toget. Så går selv turen til Hjørring hurtigt, kan jeg forestille mig. Og de er fri for alle bekymringerne omkring parforholdet når de så kommer hjem om eftermiddagen. Tja...det er da en mulighed, men igen, så tror jeg fyren er begyndt at ønske mere af pigen.

Jeg vender tilbage, hvis jeg får mere info.

Organisationstalentet slår til igen.

Ja, det er nemlig rigtigt. Det er nu på torsdag, at jeg skal have det såkaldte "første besøg" på gymnasiet, hvor min tilsynsførende Helen kommer og kigger på mig undervise henholdsvis 1e og 2y. Spændende. Jeg er klar, og føler mig forberedt, så mon ikke det altsammen går fint? Jeg tror det.

Det er nu ellers noget med at organisere ting, de her besøg handler om. Os kandidater skal vise, at vi kan planlægge, og vi laver sekvenseringsplaner og halløj. Jeg tænker, at det er fint at kunne lave den slags overvejelser, og at det kan være godt i nogle perioder at lave planlægning på den måde, men måske vil jeg ikke komme til at planlægge tingene så nøje altid. At planlægge timerne i minutter er nok også lidt vel optimistisk, når vi også har med kaos-faktoren gymnasieelever at gøre. Det handler vel både om planlægning, men også om at holde kaos i skak - at kaos skal være udenfor, og ikke indeni. Og så skal vi heller ikke glemme, at lidt kaos i hverdagen nok i virkeligheden er helt ok. Både for mig, og for eleverne. Og måske også generelt?

I sidste uge var jeg i Bjerringbro, på Nørgaards Højskole. Jeg har været der før, da jeg var barnepasser i en efterårsferie for nogle år siden, og det var hyggeligt at være der igen. Det er en fin højskole, og Jesper Trier, der arbejder der, virker helt vildt superglad for sit arbejde, og det er altid dejligt at se. Der er nu også en helt speciel fornemmelse omkring højskoler. Ved ikke, om jeg er helt flippet nok til det arbejde, men tanken om det er tiltalende. Gymnasie-verdenen er nu nok i virkeligheden fin nok for mig, for der kan jeg stadigvæk være lidt flippet, men ikke helt så flippet alligevel. Balancen igen.

I næste uge er der efterårsferie! Efter besøget torsdag, skal jeg bare lige have nogle timer fredag, og så er der bare sweet living i en uge. Yes! Så er der nok nedskalering af kaos i hverdagen...