onsdag den 11. februar 2009

In the Mud and the Blood and the Beer!

Har lige spist en flødebolle fra Summerbird, det kan jeg ikke andet end være glad for. Det er bare alletiders, og en god ting at gøre dagen inden 3.besøg i pædagogikum. Er lidt zen-opgivende omkring det, altså, på den gode måde. Hvor galt kan det gå, helt præcist? Jeg har forberedt mig det bedste jeg kan. Jeg har lavet en sekvenseringsplan, og har forsøgt at reflektere lidt over det i et OpenOffice-dokument. Jeg har fundet grammatikøvelser, og tænkt over, hvad de kære unge kan finde på at tænke, når jeg vil have dem til at tænke over noget bestemt. Så hvad er problemet? Hvorfor zen-opgivenheden?

Ja...3a skal til skolefest i aften, og drikke en million øl, cirka. Hjørring Gymnasium holder skolefest over 3 dage: mandag, tirsdag og onsdag. Der er skolekomedie, spisning og lanciers for afgangsklasserne. Hjørring Gymnasium har en meget lille festsal, der er ikke plads til alle på en gang, så derfor skolefest over 3 dage. 3a skulle officielt med igår, tirsdag. Men som de siger: "Jamen Brit, vi er jo 3g'ere, og det er sidste gang der er den slags fest, så vi skal have det hele med, og være der alle aftener!" Det giver mening. Jeg kan godt se det.

Jeg kan også vende det til noget mere positivt. Kommer der bare et lille glimt af engagement og opstår der endda en læringssituation hos 3a imorgen, så er det vel bevist at jeg er en pædagogisk hero? Eller hvad?