onsdag den 26. november 2008

Dannelse - En Kompetence?

Er på kursus, teo.pæd 2. Ganske spændende egentlig, vi skal lære om "Kompetencetænkning, dannelse og ny faglighed". Sikkert ganske brugbart i hverdagen.

Nu sker det så, at man ender på internettet i disse bærbar-computerdage. Og på Facebook kan man jo så mødes med folk, der ligesom en selv overspringer på et tilsvarende kursus et andet sted i landet - her taler jeg naturligvis om Højskolelærer-Anders. Der er på kursus i dannelse.

Det er ingen hemmelighed at Anders er ved at blive hjernevasket, og er godt på vej til at blive indhyllet i hele det der grundtvigianske livssyn, som man jo godt kan pakke sammen i det moderne liv, egentlig. Ifølge Ivan I og mig. Vi lærer om dannelse som en kompetence, der kan udvikles og ændres, men Anders der jo er hjernevasket, mener ikke at det er en kompetence, men derimod et flydende begreb der udspiller sig af interaktionen imellem jeg'et og verden. Så er det vi siger, herfra gymnasiefløjen: er det ikke også en anden måde at tale om kompetencer på? Er det ikke bare en slags pernitten påtagethed at sige, at kompetencer er for hårdt et begreb at sætte på dannelse?

Og handler det i virkeligheden ikke mere om, at dannelse, og i hvert fald almendannelsen, skal tilpasses og ændres i forhold til de nye, unge mennesker, så det bliver tiltalende og spændende for dem, at uddanne og derigennem danne sig? Det tror jeg.

Kompetenceudvikling på højt plan!

Ingen kommentarer: