mandag den 2. marts 2009

Årsopgørelse - nu til marts.

Nu er der dømt selv-refleksion og det, der er værre. Det er imorgen, at det sker. Heldigvis er jeg ikke alene om det, og kan finde tryghed i, at det samme sker for Ann. Vi bli'r 30! Shock horror! Old spinsters! Men på den fabulous måde, siger vi til os selv. Og det er rigtigt!

I virkeligheden er det også noget pjat, at vi sådan skal have styr på det hele, bare fordi vi bliver 30! Det er da totalt unfair, og en holdning vi slet ikke kan bruge til noget. Selvfølgelig, der er da ting, som vi har fint styr på, og jeg er i gang med pædagogikum, som afsluttes i år - det er da sejt.

Men ellers er det vel en gammeldags holdning at vi skal vide præcis, hvor det er livet skal føre hen, bare fordi vi runder et hjørne, som nogle velmenende mennesker kalder rundt. Ved man i virkeligheden nogensinde hvor livet fører hen, og er det ikke sjovere med lidt uvidenhed? Jeg håber på et spændende liv, med masser af overraskelser. Selvfølgelig ønsker jeg mig også med tiden stabilitet, sikkerhed og ro, men mon ikke det kommer lige så stille?

30 år. Vi skal nok klare det, Ann og jeg.

Ingen kommentarer: