tirsdag den 7. juli 2009

Refleksioner over TeoPæd.


Har jo slet ikke fået blæret mig her på bloggen! Jeg skrev jo tidligere at jeg havde afleveret den famøse teopæd-opgave, og her for nogle dage siden fik jeg svar på den. Fik et flot, (u)fortjent 10tal! 10, for dem, der ikke er inde i den nye skala endnu, svarer nemt og bekvemt til det gamle 10tal. Jeg er tilfreds...nærmest pleased, faktisk.

Hørte fra min kollega og partner in crime, Nina, at hun har fået 12! Superflot! Jeg ved lige præcis hvorfor hun har fået 12: på afleveringsdagen tog vi op på Hjørring Gymnasium for at rette det sidste igennem og printe og gøre ved, og der sad Nina meget mere og nussede omkring opgaven og fandt citater og reflekterede videre. Jeg gad, for nu at være helt ærlig, ikke rigtigt mere omkring den opgave, så jeg nussede kun lidt og trykkede derefter hurtigt på print og drak så ellers kaffe for resten. Det er også fair, og meget hyggeligt, og jeg er superglad for mit 10tal. Men ovenstående er mit beskedne bud på forskellen imellem 10 og 12. Sejt, Nina!

Var bare lige det, jeg ville sige. Hej.

mandag den 6. juli 2009

Mind-numbingly anti-intellectual!


Ja, det er mig! Jeg sidder her på sofaen og ser en dårlig film på tv, som jeg vurderer er produceret til kvinder på 45+. Pæne billeder, gennemsigtig historie, et twist af romantik. I kender dem, de der film, de sender om mandagen. Mmm...

Nyder single-tilværelsen i disse dage. Helt indtil d. 17 juli er det kun mig, mig.,mig! Jeg fylder hele sofaen og bestemmer, om der skal ses en mind-numbingly anti-intellectual film på tv. Herligt. Selvom det nu er lidt kedeligt at være alene. Vi er ved at være på plads i vores mansion, så det er faktisk nu vi skulle læne os tilbage og bare nyde. Lejligheden og hinanden. Det må så vente.

Til gengæld har jeg gjort noget vildt. Jeg har investeret i et par rigtige løbesko fra Sallings udsalg. Nu skal det være. Jeg kan se ud over Østre Anlæg hver dag. Og nu skal det der løb i gang igen. Det er jo så sundt. Og ganske gratis, udover prisen på de nye sko. Sommeren kan ske at være starten på den nye, mere aktive mig? Who knows?

Skal forøvrigt også læse HP6 inden biografpremieren. Det er da sommerlæsning, der vil noget!

onsdag den 1. juli 2009

At svede med anstand...


...er en disciplin jeg får øvet mig i i disse dage. Det kræver stor øvelse og udholdenhed, og ikke mindst masser af Sun Lolly frys-selv is. Jeg har dem med appelsin- og colasmag.

Idag har jeg været ned at bestille et nyt pas. Det skal jo fornys, det skidt. Jeg tager til London (baby!) med Ann her i slutningen af måneden, og derfor skal det ordnes. Blev derfor gjort opmærksom på de nye pasregler omkring billedet. Som følge deraf bliver mit billede: kikset og kikset. Hvorfor må man nu ikke smile med åben mund mere?! Og hvad sker der med, at man skal kunne se begge ører også?! Heldigvis holder det mig oppe, at Anns nye billede efter sigende også er kikset. Vi kan grine ad billederne som underholdningen til flyveturen. Og glæde os over, at det heldigvis kun er 10 år vi skal se på det billede.

Fordriver ellers tiden med flytterod. Det skal nok blive pænt til sidst, tror jeg. Flyttefolk med lift er også ret seje, det tog jo ingen ting at flytte crap fra punkt A til B, og det bedste var, at vi ikke selv skulle gøre noget. I like it! Forøvrigt hjælper Sun Lolly frys-selv is også på det med flytterod. Det går ligesom bare lidt hurtigere. Nice.

Over and out.