Jeg har købt en tidlig adventsgave til mig selv, som måske også er lidt pensio-agtig. Nemlig en termokop. Jeg har fra Ann hørt, at hun er vældig glad for sin om morgenen, så nu har jeg prøvet det. Så kan man jo medbring the om morgenen (overvejer at anskaffe 2 stk, en til the og en til kaffe). Gjorde det her til morgen, og det var bestemt dejligt. Men overvejer, om jeg mon får gjort det regelmæssigt, når jeg skal med toget klokken 06:56 (why, oh why?!)? Og om jeg mon ikke bare glemmer den for tit på gym. Glemte den nemlig idag, fordi jeg lagde den i mit skab (heldigvis købte jeg også en til Anders, så den bruger jeg bare imorgen...hæ!). Jeg er nemlig ikke den, der bruger supermeget tid om morgenen, men kunne tanken om lidt varmt og godt til turen være det, der fik mig op et kvarter før om morgenen??? Vi får se.
torsdag den 26. november 2009
Nye Morgenrutiner...måske?
Jeg har købt en tidlig adventsgave til mig selv, som måske også er lidt pensio-agtig. Nemlig en termokop. Jeg har fra Ann hørt, at hun er vældig glad for sin om morgenen, så nu har jeg prøvet det. Så kan man jo medbring the om morgenen (overvejer at anskaffe 2 stk, en til the og en til kaffe). Gjorde det her til morgen, og det var bestemt dejligt. Men overvejer, om jeg mon får gjort det regelmæssigt, når jeg skal med toget klokken 06:56 (why, oh why?!)? Og om jeg mon ikke bare glemmer den for tit på gym. Glemte den nemlig idag, fordi jeg lagde den i mit skab (heldigvis købte jeg også en til Anders, så den bruger jeg bare imorgen...hæ!). Jeg er nemlig ikke den, der bruger supermeget tid om morgenen, men kunne tanken om lidt varmt og godt til turen være det, der fik mig op et kvarter før om morgenen??? Vi får se.
mandag den 23. november 2009
Tag den, pensioer!
Jeg har idag hængt en lyskæde op ude på altanen! Selvom der er stillads oppe for tiden skal det vel til, og jeg kunne med slet skjult fryd bemærke, at jeg var den første jeg umiddelbart kunne se i nærheden, der havde sat lys op. Eat your hearts out, pensioes...there's a new woman in town! Der er lyng i altankassen og lys til at pynte. Jeg er så klar til pensionist-tilværelsen, hvor det mest handler om at være først og flottest - selvfølgelig som et udtryk for, at bygningen jo bare skal se lidt pæn ud, og at det er i alles interesse. Ikke sandt?
søndag den 15. november 2009
And & Pumpkin Pie.
Det er bestemt ikke en dårlig kombination! Og jeg indrømmer det gerne: jeg har spist pumpkin pie til morgenmad! Ja, det gjorde jeg! Jeg sidestiller det lidt med ris a'lamande, som alle jo også ved at man skal lave i store portioner til Jul, så der er til morgenmaden i juledagene. Det samme med pumpkin pie. Mmm...
Andestegene i fredags blev gode, synes jeg selv. Ivan havde medbragt en steg, så der var flere slags kød. Overvældende og unødvendigt? Ja, bestemt, men også dejligt. Og det hører sig jo til efterhånden. Det var herlige mennesker der hjalp med at spise maden, så det var som det skulle være. Og biksemad med and om lørdagen var også rigtig lækker mad! Mmm...
I weekenden har jeg derudover også været på mit første besøg på Sysseltinget i Hjørring. Egentlig et meget hyggeligt sted, selvom det er lidt slidt. De ville have godt af at få fat i nogle penge igen, men sådan er det jo, når det skal være svært at få støtte til regionale spillesteder i disse tider. Men i hvert fald tog vi derop, fordi nogle elever fra gym havde arrangeret "Kaffe og Kærlighed", som var jazz. Dejligt. Og kaffen var udmærket. Musikken ligeså. Et fesent udvalg af lærere, selvom eleverne havde reklameret for det. Kun en enkelt musiklærer kom. Lidt for dårligt, når nu det er elever der laver musik. Tænker jeg lidt. Men oh well...weekenden er nok hellig for nogle. Sådan skal det også være.
Men for nu ikke at glemme det vigtige: jeg så for første gang Togkæresterne skændes lidt i toget fredag morgen! De kom som sædvanlig hver for sig. (og jeg så det, fordi jeg var med bus, min cykel er flad, så derfor kommer jeg i god tid til toget!) Togkvinden først. Og hun blev faktisk en smule panisk først, fordi toget begyndte at køre før tid, og hvor var Togfyren!?! Men det viste sig, at toget bare skulle lidt fremad på perronen for at gøre plads til toget fra Århus. Og Togfyren kom, så panikken kunne lægge sig igen. Men det viste sig så, at Togfyren havde glemt noget, han skulle have husket til Togkvinden. Eller...havde glemt at arrangere noget, som han skulle have arrangeret for Togkvinden. Hun blev i hvert fald godt knotten, og lavede forsmåede og skuffede ansigter. Den slags, som kun forsmåede og skuffede kvinder kan lave. Vel især forsmåede og skuffede kvinder, der ikke bor sammen med deres kærester, selvom de er i midten af 30'erne, fordi deres forhold er turbulent. Togfyren var ikke populær, lad os sige det sådan. Men han fik lov at sidde ved siden af hende alligevel, og hun kommenterede også på en artikel i gratisavisen omkring Brønderslev. Der er vel heller ingen grund til at ødelægge hele turen, bare fordi Togfyren er glemsom.
Etiketter:
Hjørring Gym,
Mad,
Sysseltinget,
Togkærester
onsdag den 11. november 2009
Orv, det er den tid igen...
Nu er reklamerne i gang igen, dem for damebladene. Det er de blade, der skal sørge for at vi skal pynte stilfuldt og lækkert op til jul hjemme, og at vi får lavet de lækre og trendy julegodterier i god tid, samtidig med at vi får lavet nyskabende og hyggelige kalenderpakker til hele familien og vennekredsen. Og har overskud til at invitere til hjemmebagte æbleskiver og juleglögg 1.søndag i advent. Øv, hvor de er træls!
For det første: hvem er det lige, der hvert år skifter deres julepynt ud, så det kan være smart og trendy og med på noderne hjemme i hele julemåneden!?!
For det andet: hvem er det lige, der får købt ind til alle de der lækkerier med de rigtig gode ingredienser og værdisignaler, og så også samtidig får tid til at lave dem!?!
For det tredje: hvem er det lige, der bruger en halv milliard (cirka!) til pakkekalendre til hele familien, og hvad skal de i det hele taget med 24 små dimser, som man har fundet i en trendbutik i det indre København?
For det fjerde: hvem er det lige, der selv bager æbleskiver, og hvorfor er deres opskrifter på glögg slet ikke spiket med sprut!?!
Øv, hvor er de træls. Tror, jeg melder mig ud af trend-juleræset og køber en stor pakke snøfler og kalder det julegodterier.
For det andet: hvem er det lige, der får købt ind til alle de der lækkerier med de rigtig gode ingredienser og værdisignaler, og så også samtidig får tid til at lave dem!?!
For det tredje: hvem er det lige, der bruger en halv milliard (cirka!) til pakkekalendre til hele familien, og hvad skal de i det hele taget med 24 små dimser, som man har fundet i en trendbutik i det indre København?
For det fjerde: hvem er det lige, der selv bager æbleskiver, og hvorfor er deres opskrifter på glögg slet ikke spiket med sprut!?!
Øv, hvor er de træls. Tror, jeg melder mig ud af trend-juleræset og køber en stor pakke snøfler og kalder det julegodterier.
tirsdag den 10. november 2009
Forøvrigt, i dagens anledning...
...et lille billede, der skaber glæde og forventninger om smags-eksplosioner i munden af ren lækkerhed. Værs'go:
Vi spiser ikke and idag, som jo ellers er den autoriserede andedag. Men jeg ser frem til fredag, hvor bl.a. Nina kommer og hjælper med at konsumere ænderne, som i år har fået navnene Brigitte og Armand.
Nye Informationer, Nye Tanker.
Jeg har gået og holdt på disse nyheder i lidt tid, inden jeg nu har bestemt mig for at skrive dem ned her på bloggen. Jeg vidste nemlig ikke helt, om de gjorde mig glad, eller hvordan jeg følte omkring det, men here goes. Ned på skærmen skal de da, nyhederne.
Men først må vi starte et andet sted, nemlig på Hjørring Gym, hvor eleverne læser temaet "Surveillance" i 2g. Inkluderer mange spændende ting, naturligvis uddrag af George Orwell's 1984, og filmen med John Hurt, artikler og lignende. Og ikke mindst en "Top Secret Private Eye Assignment", hvor eleverne selv skulle overvåge en mystery person i en uge, for derefter at fremlægge for resten af klassen, hvad de havde fundet ud af om vedkommende, som kammeraterne så skulle prøve at gætte hvem var. Tyvstjålet havde jeg fra Ann, og det er da vidensdeling på højt plan. Men i hvert fald - idéen var at eleverne skulle overvåge en anden elev fra klassen/skolen, eller en lærer, men en enkelt elev fik dispensation til at overvåge...Togkæresterne! Hun ville rigtig gerne prøve at finde ud af noget mere om det her par, som hun havde lagt mærke til i toget om morgenen...behøver jeg sige, at jeg var begejstret, og straks gav hende dispensation til at gå ud over opgavens oprindelige rammer?!
Så de nye informationer, der er kommet for dagen er som følger:
1) De arbejder på Jobcentret i Hjørring. Ikke i samme afdeling dog, men de spiser næsten altid frokost sammen.
2) De er kærester, men bor ikke sammen. Deres forhold er åbentbart for turbulent til, at de kan bo sammen, så derfor den mærkelige morgenrutine. Tydeligvis tager Togkvinden hjem til sig selv for at hente ting om morgenen, hvis de har sovet sammen. De er altså ikke en affære, som man ellers godt kan tro på baggrund af deres opførsel i toget. De er rigtige kærester, ikke kærester on the side.
3) De hedder...nej...jeg kan ikke afsløre det. Det tager ligesom noget af mystikken af hele parret, og jeg er faktisk selv lidt i tvivl om, om jeg er glad for at vide, hvad de hedder. Håber på at glemme det.
Eleven fortalte, at hun havde en kilde, der foretrak at forblive anonym. Det er classy private eye work, lige dér. Men jeg synes de nye informationer driver mig tilbage til gammelkendte spørgsmål:
1) Hvad kan der være så turbulent ved deres forhold, at de ikke efterhånden kan finde ud af at løse det?
og
2) Hvis ikke de kan løse deres turbulente forhold, hvorfor bliver de så ved med at være kærester?
Hvad er det, der gør, at folk insisterer på at blive sammen i forhold, der tydeligvis er lidt mærkelige? For jeg tænker, hvis de ikke kan bo sammen, fordi deres forhold er for turbulent og besværligt til det, er det så egentlig et forhold, der er værd at arbejde videre på? Hvad er det, der gør at de kæmper videre? Og bruger de måske togturen frem og tilbage som en slags terapi, eller hvad? De skal sidde ved siden af hinanden i et relativt sammenmast sted, og de kan ikke åbentlyst skændes, fordi det kan anses for pinligt (men hvor ville det ellers være spændende, hvis de en dag sprang i luften overfor hinanden, så vi andre kunne få indblik i deres problemer!), og måske den fysiske nærhed kan hjælpe dem? Hvad ved jeg.
Der findes måske også typer, der vælger at svælge i dramaet, som et dårligt / turbulent forhold kan skabe? Folk, der synes det er herligt med lidt kamp i hverdagen, og som bruger energi på at arbejde med hinanden (måske ikke så meget sig selv?) og mod hinanden? Men lytter de måske ikke til hinanden? Eller er grunden måske i virkeligheden, at det som vi gik og troede var en affære, altså deres forhold, måske i virkeligheden har været udsat for en affære, og det er derfor, der er kølig luft engang imellem, og derfor de ikke kan bo sammen for tiden? Men det holder bare heller ikke helt, for "for tiden" har jo efterhånden varet flere år, ikke?
Hvad er det, der gør at nogle mennesker bare ikke giver op? Jeg forestiller mig, at de da må have en vis portion følelser for hinanden, siden de bliver ved med at holde fast i sådan en underlig størrelse, som deres forhold da må være. Og hvor meget ville jeg selv være villig til at acceptere af besværligheder i mit forhold, tænker jeg. Hvor længe kan folk blive ved med at elske hinanden nok til at blive sammen, selvom alt andet fejler? Hvor går grænsen?
Men kan det i virkeligheden også være, at de bare synes det er fint nok ikke at bo sammen? Men nej, den holder heller ikke helt, for hvorfor er det så at, især Togkvinden her på det sidste, de gør sådan opmærksom på sig selv overfor hinanden i toget? Man ved godt, hvordan man bevæger sig overfor hinanden i starten af et et forhold, eller hvis der er en, man gerne skal imponere nok til at man kan score vedkommende. Det er derfor Togkvinden altid er så lang tid om at tage sin frakke af om morgenen...han skal se hende. Og det tror jeg ikke hun ville gøre, hvis hun synes det var fint nok, at de har dette her turbulente forhold hvor de ikke bor sammen. Så gør man sig nemlig ikke på samme måde til. Vil jeg vove at påstå.
Og apropos at gøre sig til. Så vil jeg slukke computeren og smutte over i den anden ende af sofaen. Min kæreste er nemlig ikke en Togkæreste! I'm off!
PS: Vi har set Lost Season 5 færdig i weekenden! Hvordan skal det ikke ende, og hvorfor er der så lang tid til Season 6 kommer derovre i USA?!?!
Og ud ad den samme tangent...på en skala, hvor patetisk er det så at snøfte lidt i ærmet over Grey's Anatomy Season 5 Season Finale!?!
Abonner på:
Opslag (Atom)
