onsdag den 17. februar 2010

Les Lanciers og Musikgroupies.


Det er tid igen for den årlige skolefests-uge i Hjørring. Som jeg har blogget om før, har Hjørring Gym et lidt underligt fænomen, hvor man fester i 3 dage. Således også i år. Jeg var til festen igår, hvor der var musical først, og så spisning og derefter lanciers for 3.g'erne. Musicalen var lidt speciel i år, for eleverne havde haft meget friere tøjler, og havde selv skrevet næsten hele stykket. Det var noget med kærlighed og musik, og mere kærlighed. Mest kærlighed på tværs af grænser (læs: gay love!), og det var da vældig fint. Der er noget over 17årige fyre og piger, der parodierer flamboyante bøsser og betonlebber. Og de sang da også vældig fint.

Hele lanciers-showet er nu altså også rigtig fint. Pigerne har deres flotte kjoler på, der matcher i kvadrillerne, og drengene køber roser til deres partnere og tænder en cigar bagefter. Hele ceremonien omkring dansen er dejligt gammeldags, og jeg synes der er noget hyggeligt over at få en flok gymnasieelever til at opføre sig så disciplineret og få dem til at gå så meget op i en gammel, støvet dans, der egentlig ikke burde sige dem noget som helst. Herligt.

Bagefter var der små koncerter med elevbands, og aftenens højdepunkt: lærerbandet. Det er altid sjovt at se en flok af lærerne være rock gods i en halv time, for sådan opfører eleverne sig nemlig. Det er skønt, for selvom lærerbandet (med al respekt!) ikke er supergodt, og forsangeren stadig ikke kan teksten til de sange, som de har sunget de sidste mange år, så går eleverne helt amok. Må være sjovt at være på scenen på den måde. Så er vores job egentlig nok ret skægt. Selvom det så er på en tirsdag.

tirsdag den 9. februar 2010

Eldoradopoint.


Et nyt begreb, der er kommet ind i min bevidsthed efter weekendens melodi grand prix. Jeg så det med nogle veninder, og vi skulle selvfølgelig have stemmesedler. De almindelige kunne dog ikke gøre noget for os, så vi lavede vores egne, med flere kategorier. Deriblandt "Eldoradopoint". Dette fantastiske begreb dækker over noget ekstra fantastisk lækkert, som i grand prix-sammenhæng f.eks. kan være at få vand ud over sig mens man synger, have en sej serie eller at have vind i håret. Noget, der er så gennemsyret af stil, at det nærmest gør ondt. Sangene skulle selvfølgelig helst have Eldoradopoint, men ikke alle fik det.

Efter endt grand prix talte vi om, at vi i virkeligheden burde uddele flere Eldoradopoint i hverdagen. Måske bare give os selv nogle point, når vi trænger til det. Vi er tit og ofte bange for at gøre eller sige det forkerte, eller at vi skiller os for meget ud, men det er da noget værre pjat, og slet ikke i Eldorado-ånden. Lad os istedet omfavne det spektakulære, og ikke spekulere så meget på, hvad andre synes om det ene eller det andet. På med pailletterne, og lad os stille os i buskøen så vi får vind i håret! Flere Eldoradopoint i hverdagen starter nu!