Desværre, intet nyt om togkæresterne, men endnu en sociologisk observation fra ruten Hjørring-Aalborg:
Jeg sidder og slapper af efter en lidt hård dag med en af kollegerne på vej hjem med toget kl. 14:11 fra Hjørring. Der stiger en kvinde på i Vrå. Det i sig selv er der nok ikke noget underligt i, da der, Vrås størrelse taget i betragtning, faktisk stiger temmelig mange mennesker af og på i Vrå. Men det var et sidespring.
Kvinden her har knap sat sig ned, før hun går i gang med at telefonere. Jeg er lidt ambivalent omkring det med telefoner og toge/busser/Føtex...men hun telefonerer i hvert fald livligt. Der er også noget at fortælle, det må man gi' hende. Hun er tydeligvis på vej hen til en datter/veninde, fordi der er en, der har begået selvmord med en masse piller! Og nu står datteren/veninden så med et nyfødt barn! Jamen, det er da forfærdeligt! Og der var også noget med, at der var nogen, de ikke vidste hvor var. Forfærdeligt!
Vi sad så og snakkede lidt om, hvor meget vi er parate til at tale om i toget. Hvor går grænserne? Hvor meget vil jeg egentlig afsløre i toget? Jeg ville nok helt sikkert ikke tale om den slags som kvinden fra Vrå gjorde, men sådan er der nu nok så meget.
Men er det så ok at lytte til den slags, når jeg ikke selv er indstillet på at bidrage med noget? Hvorfor er det så fascinerende at lytte til det? Hvorfor havde jeg lyst til at høre den anden ende af samtalen? Jamen, det var reality-tv lige foran os! (eller, i den næste sektion i toget...)
Er nu alligevel glad for, at vi herhjemme har slået op med tv, så vi ikke har alle de der kanaler...jeg ville nok blive suget ind i det. Jeg ved det.
Jeg sidder og slapper af efter en lidt hård dag med en af kollegerne på vej hjem med toget kl. 14:11 fra Hjørring. Der stiger en kvinde på i Vrå. Det i sig selv er der nok ikke noget underligt i, da der, Vrås størrelse taget i betragtning, faktisk stiger temmelig mange mennesker af og på i Vrå. Men det var et sidespring.
Kvinden her har knap sat sig ned, før hun går i gang med at telefonere. Jeg er lidt ambivalent omkring det med telefoner og toge/busser/Føtex...men hun telefonerer i hvert fald livligt. Der er også noget at fortælle, det må man gi' hende. Hun er tydeligvis på vej hen til en datter/veninde, fordi der er en, der har begået selvmord med en masse piller! Og nu står datteren/veninden så med et nyfødt barn! Jamen, det er da forfærdeligt! Og der var også noget med, at der var nogen, de ikke vidste hvor var. Forfærdeligt!
Vi sad så og snakkede lidt om, hvor meget vi er parate til at tale om i toget. Hvor går grænserne? Hvor meget vil jeg egentlig afsløre i toget? Jeg ville nok helt sikkert ikke tale om den slags som kvinden fra Vrå gjorde, men sådan er der nu nok så meget.
Men er det så ok at lytte til den slags, når jeg ikke selv er indstillet på at bidrage med noget? Hvorfor er det så fascinerende at lytte til det? Hvorfor havde jeg lyst til at høre den anden ende af samtalen? Jamen, det var reality-tv lige foran os! (eller, i den næste sektion i toget...)
Er nu alligevel glad for, at vi herhjemme har slået op med tv, så vi ikke har alle de der kanaler...jeg ville nok blive suget ind i det. Jeg ved det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar