Ja, det er nemlig rigtigt. Det er nu på torsdag, at jeg skal have det såkaldte "første besøg" på gymnasiet, hvor min tilsynsførende Helen kommer og kigger på mig undervise henholdsvis 1e og 2y. Spændende. Jeg er klar, og føler mig forberedt, så mon ikke det altsammen går fint? Jeg tror det.
Det er nu ellers noget med at organisere ting, de her besøg handler om. Os kandidater skal vise, at vi kan planlægge, og vi laver sekvenseringsplaner og halløj. Jeg tænker, at det er fint at kunne lave den slags overvejelser, og at det kan være godt i nogle perioder at lave planlægning på den måde, men måske vil jeg ikke komme til at planlægge tingene så nøje altid. At planlægge timerne i minutter er nok også lidt vel optimistisk, når vi også har med kaos-faktoren gymnasieelever at gøre. Det handler vel både om planlægning, men også om at holde kaos i skak - at kaos skal være udenfor, og ikke indeni. Og så skal vi heller ikke glemme, at lidt kaos i hverdagen nok i virkeligheden er helt ok. Både for mig, og for eleverne. Og måske også generelt?
I sidste uge var jeg i Bjerringbro, på Nørgaards Højskole. Jeg har været der før, da jeg var barnepasser i en efterårsferie for nogle år siden, og det var hyggeligt at være der igen. Det er en fin højskole, og Jesper Trier, der arbejder der, virker helt vildt superglad for sit arbejde, og det er altid dejligt at se. Der er nu også en helt speciel fornemmelse omkring højskoler. Ved ikke, om jeg er helt flippet nok til det arbejde, men tanken om det er tiltalende. Gymnasie-verdenen er nu nok i virkeligheden fin nok for mig, for der kan jeg stadigvæk være lidt flippet, men ikke helt så flippet alligevel. Balancen igen.
I næste uge er der efterårsferie! Efter besøget torsdag, skal jeg bare lige have nogle timer fredag, og så er der bare sweet living i en uge. Yes! Så er der nok nedskalering af kaos i hverdagen...

Ingen kommentarer:
Send en kommentar