Jeg er ked af at sige det, men jeg tror der er en lille kurre på tråden med togkæresterne. Det er lidt tid siden jeg har set dem (tak, fordi der er så mange skemaændringer, at jeg ikke skal møde klokken 8 regelmæssigt!), men i mandags så jeg togfyren. Alene. Men det var nu også med toget klokken 8, og ikke det klokken 7. Måske det har noget at sige. Men nedtrykt så han nu ud, morgenen taget i betragtning.
Idag kom forløsningen. Jeg stiger ind i toget, og der sidder han. Han virker ikke superglad, men sidder og sms'er. Ikke forventningsfulde sms'er, ligner det. I ved, i stil med: "Så, skat, nu er der kun 7 minutter til vi ses igen. Kan ikke vente!"
Vi ankommer til Vestbyen. Ind stiger hun. Jeg forventer den store gensynsglæde, som er vanen med dem. Store smil og hvad har vi. Men nej, skuffet igen. Han smiler svagt, og det samme gør hun. Derefter bruger hun, årstiden taget i betragtning, urimelig meget tid på at tage halstørklæde, vanter og frakke af. Jeg tror et kort øjeblik at hun vil sætte sig overfor ham, men hun sætter sig nu ved siden af ham. Men de sidder og læser i hver deres gratisavis og veksler kun få ord med hinanden. Hvor er intimiteten? Hvorfor er de ikke længere kvalmende kærlige?
Hvad kan der være sket? Er det bare en efterårsperiode, hvor de ikke er så sprudlende, eller er det noget mere seriøst? Jeg håber, de finder ud af det.
(PS: Jeg tror jeg vil øve mig lidt i det med observationer. Punkt 1, så skal jeg sidde med fronten mod det, jeg vil observere, og ikke med ryggen til. Tror lidt, at jeg ikke var helt diskret med det idag, men jeg var bare så spændt. Og så derefter lidt ked af det.)
Idag kom forløsningen. Jeg stiger ind i toget, og der sidder han. Han virker ikke superglad, men sidder og sms'er. Ikke forventningsfulde sms'er, ligner det. I ved, i stil med: "Så, skat, nu er der kun 7 minutter til vi ses igen. Kan ikke vente!"
Vi ankommer til Vestbyen. Ind stiger hun. Jeg forventer den store gensynsglæde, som er vanen med dem. Store smil og hvad har vi. Men nej, skuffet igen. Han smiler svagt, og det samme gør hun. Derefter bruger hun, årstiden taget i betragtning, urimelig meget tid på at tage halstørklæde, vanter og frakke af. Jeg tror et kort øjeblik at hun vil sætte sig overfor ham, men hun sætter sig nu ved siden af ham. Men de sidder og læser i hver deres gratisavis og veksler kun få ord med hinanden. Hvor er intimiteten? Hvorfor er de ikke længere kvalmende kærlige?
Hvad kan der være sket? Er det bare en efterårsperiode, hvor de ikke er så sprudlende, eller er det noget mere seriøst? Jeg håber, de finder ud af det.
(PS: Jeg tror jeg vil øve mig lidt i det med observationer. Punkt 1, så skal jeg sidde med fronten mod det, jeg vil observere, og ikke med ryggen til. Tror lidt, at jeg ikke var helt diskret med det idag, men jeg var bare så spændt. Og så derefter lidt ked af det.)
2 kommentarer:
Åh nej, åh nej! Det er da ikke rart for de stakkels togkærester.
Men ved du hvad, det bliver forår igen, og så spirer romancen måske op igen, hvem ved? Og ellers var det måske ikke meant to be...hvor trist det end kan synes.
Brit, hvor er det fantastisk at læse din beretning om togkæresterne - ville det ikke være sjovt hvis én af dem tilfældigvis (nok lidt usandsynligt) faldt over din blog og læste om sig selv? Jeg nyder at læse dine spekulationer om dem, og jeg vil vente i spænding på en opdatering af situationen. Jeg håber de finder ud af det, de to!
Send en kommentar