...er togkæresterne! Skoleåret er gået fint i gang igen, og jeg tager toget til tider. Og hvad sker der i fredags klokken ca. 06:54? Jeg stiger ind i toget på Aalborg station, og hvad ser jeg til min store glæde (og, indrømmet, min store forvirring)?!? Togkæresterne! Ja, togkæresterne! Og ikke bare togfyren, men begge to! På Aalborg station! HUN var med fra Aalborg station! Så er der nok nogle, der har sovet sammen!
Jeg ventede spændt på at ankomme til Vestbyen station, og heldigvis stod en kollega på, og vi kunne sammen glædes og undres. Det, der gjorde os ekstra glade var nemlig, at siden sommerferien sluttede har vi set togfyren alene i toget. Ikke et spor af hende. Heller ikke i nærbutikkerne som min kollega ellers plejer at se hende i fra tid til anden. Vi havde jo digtet alle mulige historier omkring, om togfyren, syg af jalousi over at deres forhold ikke fungerede, havde hakket hende i småstykker og gemt hende forskellige steder i Aalborg. Frygteligt. Men så sidder de der pludselig begge to, som om det var det mest naturlige i verden at de begge står på toget ved samme station.
Der er amoriner i luften, siger jeg. Skønt!
Jeg ventede spændt på at ankomme til Vestbyen station, og heldigvis stod en kollega på, og vi kunne sammen glædes og undres. Det, der gjorde os ekstra glade var nemlig, at siden sommerferien sluttede har vi set togfyren alene i toget. Ikke et spor af hende. Heller ikke i nærbutikkerne som min kollega ellers plejer at se hende i fra tid til anden. Vi havde jo digtet alle mulige historier omkring, om togfyren, syg af jalousi over at deres forhold ikke fungerede, havde hakket hende i småstykker og gemt hende forskellige steder i Aalborg. Frygteligt. Men så sidder de der pludselig begge to, som om det var det mest naturlige i verden at de begge står på toget ved samme station.
Der er amoriner i luften, siger jeg. Skønt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar